Kreditkonsulent til Sydbank i Sønderjylland
Vi tilbyder
Motiveres du af at bidrage til høj kunde- og medarbejdertilfredshed? Og er du skarp til kreditsparring med privatrådgivere og Private Bankere? Så har du mulighed for at blive en del af kreditteamet i Sydbanks område Sønderjylland, der har hovedkontor på Storegade i Aabenraa.
Vi søger en kreditkonsulent til et kreditteam på 3, hvor du får en aktiv rolle i at sikre en langtidsholdbar forretningsforståelse på kreditområdet. Her får du rig mulighed for at omsætte ord til handlinger.
Som vores nye kreditkonsulent bliver du en del af et stærkt fagligt og humørfyldt fællesskab. I Sydbank har vi fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Vi tror det er en af hovedårsagerne til, at vi har nogle af de mest tilfredse medarbejdere og kunder i branchen.
Om jobbet
I jobbet som kreditkonsulent:
- Varetager du behandling af låneindstillinger fra rådgiverne i Privat og Private Banking i Sydbanks område Sønderjylland.
- Sparrer du med rådgiverne om at finde optimale løsninger for kunderne.
- Indstiller du større sager til bevilling hos bankens centrale kreditafdeling.
- Er du med til at sikre, at bankens kreditpolitik efterleves.
- Medvirker du til at fastholde en høj kvalitet i kreditgivningen.
- Har du medansvar for undervisning af rådgiverne i området.
Der er tale om et ansvarsfuldt og selvstændigt job, hvor du selvfølgelig vil få en grundig introduktion og oplæring, så du har de bedste forudsætninger for at lykkes i jobbet.
For den rette kan jobbet på sigt åbne op for yderligere karrieremuligheder i Sydbank.
Om dig
Vi forventer, at du:
- Har erfaring indenfor privatområdet eller Private Banking – særligt med fokus på kreditgivning til privatkunder, lokale erhvervskunder og/eller PB-kunder
- Kan skelne mellem væsentligt og uvæsentligt i et godt kredithåndværk
- Kan arbejde selvstændigt, er fleksibel og håndterer travle perioder med smil, humor og godt humør.
- Er en holdspiller med et positivt mindset og et godt humør, der har fokus på samarbejde med interessenter rundt i banken.
- Har mod på at blive udfordret og selv udfordre.
- Er god til mundtlig og skriftlig præcis kommunikation.
Om os
Område Sønderjylland består af et områdehovedkontor i Aabenraa og 3 filialer i Tønder, Haderslev og Padborg. Vi er 93 kolleger, der dækker Privat, Private Banking, Investering og Erhverv.
Vi arbejder systematisk med kundetilfredshed og med at levere god rådgivning til gavn for kunderne og Sydbank.
Området er kendetegnet ved et stærkt fagligt fundament og et godt arbejdsmiljø med gode kolleger. Derudover er vi ambitiøse og arbejder målrettet på løbende at være kundernes førstevalg, når det gælder valget af pengeinstitut. Vi bakker op om det lokale liv i området, og vores navn og logo er synligt på den lokale markedsplads.
Praktisk information
Har du spørgsmål til jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte filialdirektør Ole Jensen på 74 37 30 10 / 61 63 55 73 eller [email protected].
Send din ansøgning hurtigst muligt, idet vi behandler ansøgningerne løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøge om Kreditkonsulent til Sydbank – Sydbank.
Ledig stilling Kreditkonsulent til Sydbank – Sydbank og Kreditkonsulent til Sydbank – Sydbank Løn. Kreditkonsulent til Sydbank – Sydbank adresse.