På vegne af Q-Interline søger ISG Denmark en struktureret, proaktiv og initiativrig PA/HR assistent til den administrerende direktør, hvor du skal aflaste med både administrative og fagligt udfordrende opgaver.
Rollen
Du bliver en meget vigtig støtte for virksomheden og CEO i eksekveringen af Q-Interline’s 2025 strategi og deres must win battles. Du agerer fra første færd højre hånd for den adm. direktør og supporterer og understøtter en lang række af hans opgaver, herunder facilitere opfølgning på salgsplaner i datterselskaber. Der er ikke tale om en klassisk sekretærrolle, og du vil derfor med tiden få lov til at drive mere komplekse og fagligt udfordrende opgaver sideløbende med det administrative.
Samtidig vil du blive ansvarlig for at drive HR opgaver i organisationen, som bl.a. omfatter en fordobling af medarbejderstaben. Derfor vil din rolle frem mod ultimo 2023 have lidt større fokus på HR opgaver.
Dine varierende og alsidige hverdag vil bestå af opgaver som:
- Forestå rekruttering af nye medarbejdere i samarbejde med ekstern partner
- Tovholder til Search and Selection firma for rekruttering af udenlandske medarbejdere
- Etablere og drive en stærk onboarding proces for danske og udenlandske medarbejdere
- Sikre at den varme og familiære kultur fortsætter – selv efter så mange nye ansættelser
- Yde støtte til hele ledergruppen ved alle HR processer
- Projektleder/tovholder på interne projekter
- Tæt sparringspartner for CEO og ledergruppen
- Koordinering af og deltagelse på bestyrelsesmøder som referent
- Forberedelse af diverse præsentationer
- Forberedelse af møder, internt som eksternt
- Koordinering og besvarelse af henvendelser til CEO
- Vedligeholdelse af GDPR
- Diverse ad hoc-opgaver
Kompetencer
For at kunne varetage rollen er det vigtigt, at du er motiveret for at løfte både administrative og fagligt lette såvel som tunge opgaver. Du er proaktiv og formår at være på forkant, men kan samtidig håndtere, hvis der pludselig kommer noget uforudset ind.
Du er struktureret og arbejder selvstændigt, da du skal kunne gribe opgaver og komme med løsningsforslag.
Som person er du god til at skabe relationer og kan håndtere mange forskellige mennesker, ligesom du er udadvendt og kan være opsøgende i forhold til samarbejdspartnere.
Herudover er du kendetegnet ved følgende kompetencer:
- Solid erfaring fra lignende rolle
- Du har stærke kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt
- Du mestrer engelsk/tysk og gerne et sprog yderligere, f.eks. fransk, spansk eller italiensk
- Du har mod på at arbejde tæt sammen med rutinerede medarbejdere med en tung faglighed
- En der er på forkant og god til at samle op på oversete ting
- Tager initiativ og tør at give modspil og udfordre
- Tager ansvar og bruger dit netværk (internt/eksternt) til at finde løsninger
Q-Interline tilbyder
Mulighed for at arbejde i en innovativ dansk hi-tech virksomhed i rivende international udvikling. Et engageret og dynamisk team med højt energiniveau og masser af godt humør. Korte beslutningsveje, og stor mulighed for at øve indflydelse. Alle bidrager med ideer til forbedring af processer og løsninger til kunderne.
En firmakultur som er bygget på ordentlighed, åben dialog på alle niveauer, samt rigtig person til rigtigt job. Det er derfor helt centralt, at du synes rigtig godt om at være i et lille firma, hvor alle kollegaer passer godt på hinanden i en utrolig stærk og familiær kultur.
Klar til at løfte denne spændende opgave?
ISG Denmark står for rekrutteringsprocessen i forbindelse med denne ansættelse. Ansøgning og CV sendes til [email protected] med ref.nr. 86.651 – send den snarest muligt, vi behandler ansøgninger løbende.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte ISG Partner Maria Svane på 60 75 27 41 eller ISG Partner Anne-Marie Rødbroe på tlf. 40 26 06 03.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk
Indrykket: 16 okt 2021
Indrykket: 16 okt 2021
ID: 330871851
Fuldtid
Permanent
Ansøge om PA/HR assistent til spændende og innovativ virksomhed.
Ledig stilling PA/HR assistent til spændende og innovativ virksomhed – ISG Jobs og PA/HR assistent til spændende og innovativ virksomhed – ISG Jobs Løn. PA/HR assistent til spændende og innovativ virksomhed – ISG Jobs adresse.