Sagsbehandlere søges til Miljøstyrelsens Virksomhedsenhed i Aarhus og Slagelse – Miljøministeriet

Brænder du for at arbejde med tilsyn og med godkendelse af virksomheder? Og vil du være med til at sikre en tidssvarende miljøregulering af særligt komplekse virksomheder, som understøtter, at de tager hensyn til miljø og naboer, samtidig med at de har muligheder for vækst? Så søg én af stillingerne som sagsbehandler i Miljøstyrelsens enhed Virksomheder i Aarhus og Slagelse.

Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet og dansk myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder for rig natur, rent miljø, sikker kemi og grøn produktion. Vores kerneopgave er at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed, og målsætningen er at balancere hensynene til beskyttelse og benyttelse.

Vi er en organisation, der bygger på et stærkt, fagligt fundament, og hvor nye og erfarne medarbejdere arbejder, skaber og lærer sammen. Det er en fælles ambition at skabe grobund for en sjov og spændende hverdag med en rig idékultur og en arbejdsplads, der er en af statens bedste.

Miljøstyrelsen er landsdækkende og har 950 medarbejdere. Enheden Virksomheder ligger i Aarhus og Slagelse med en mindre satellit i Odense.

Om enheden Virksomheder
Enhedens ca. 100 medarbejdere er fordelt med ca. 55 medarbejdere i Slagelse og resten i Aarhus og Odense. Kemikalieinspektionen er også en del af enheden i Slagelse. Virksomheds-området samarbejder tæt med flere andre enheder i Miljøstyrelsen, særligt med enhederne Erhverv, Jura, Vandmiljø & Friluftsliv, Arter & Naturbeskyttelse og Cirkulær Økonomi & Affald.

Vi er miljømyndighed for ca. 400 komplekse virksomheder, primært inden for miljø-beskyttelsesloven (godkendelse og tilsyn), jordforureningsloven og tilknyttede lovgivninger. Herudover har vi ansvar for tilsynet med offshore-aktiviteter, akvakultur og alle større oliepipelines i Danmark.

Enheden og dine opgaver
Som godkendelses- og tilsynsmyndighed på virksomhedsområdet lægger vi stor vægt på, at virksomhederne oplever os som en effektiv og professionel samarbejdspartner. Vi har brug for at genbesætte nogle stillinger med sagsbehandlere, der i forhold til enhedens kerneopgaver ser en udfordring i at balancere hensynet til miljø og vækst, og som har fokus på effektiv og korrekt sagsbehandling. Herudover bruges erfaringen fra sagsbehandlingen i indspil til nye regler i samarbejde med Miljøstyrelsens øvrige enheder og til løbende optimering af forretningsgange og organisering.

Vi har særligt brug for medarbejdere, der har faglige kompetencer inden for miljøsags-behandling af ét eller flere af følgende områder:

  • Affaldsbehandlende virksomheder
  • Deponier
  • Olieoplag
  • Farmaceutiske virksomheder
  • Animalske produktionsvirksomheder, f.eks. slagterier og mejerier
  • Miljøgodkendelser, tilsyn og håndhævelse generelt
  • Viden om jordforurening
  • Juridisk viden inden for enhedens arbejdsområde, offentlig forvaltning og forståelse for at arbejde i et politisk system

Hvad forventer vi af dig?
Vi ønsker os kolleger, som besidder følgende egenskaber:

  • Har relevant akademisk baggrund eller baggrund som miljøtekniker, gerne med erfaring fra ansættelse i kommune, rådgivende ingeniørvirksomhed eller produktionsvirksomhed
  • Er beslutningsdygtig, har høj kapacitet og gode analytiske evner
  • Kan planlægge eget arbejde og have mange bolde i luften
  • Er god til at fremme samarbejde og de gode rammer for teamsamarbejdet
  • Er resultatorienteret, struktureret og engageret og har god dømmekraft
  • Er tydelig i kommunikationen og kan lide at give faglig sparring på sagerne
  • Behersker engelsk i skrift og tale

Du vil blive ansvarlig for selvstændig og fælles opgaveløsning i ét eller flere teams, afhængig af din profil.

Vi kan tilbyde:

  • Udfordrende og afvekslende arbejdsopgaver til gavn for miljøet
  • Indflydelse på eget arbejde og mulighed for at gøre en forskel
  • Gode og engagerede kolleger og et bredt fagligt forum
  • Et inspirerende og uformelt miljø
  • Løbende nødvendig efteruddannelse
  • Et spændende job i en organisation der stadig er under udvikling

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) eller i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet vil være Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, eller Antvorskov Allé 139, 4200 Slagelse. For den rette ansøger vil der være mulighed for tjenestested på Tolderlundsvej 3, 5000 Odense.

Der er tale om både faste og midlertidige stillinger. Stillingerne ønskes besat snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om de ledige stillinger, kan du kontakte kontorcheferne Jan Reisz,
tlf. 4085 5798 og Morten R. Østergaard på tlf. 4196 9409 vedrørende ansættelse i Aarhus og kontorchef Yvonne Korup på tlf. 2536 2085 vedrørende ansættelse i Slagelse.

Sådan søger du stillingen
Du søger én af stillingerne online og dine oplysninger, ansøgning og CV skal være os i hænde senest den 1. november 2021.

Du bedes oplyse om du søger på begge lokaliteter eller kun den ene.

Vi planlægger at holde samtaler den 10. november 2021.

Forud for samtalen kan du evt. blive bedt om at udfylde test og/eller forberede en case.

Ansøge om Sagsbehandlere søges til Miljøstyrelsens Virksomhedsenhed i Aarhus og Slagelse – Miljøministeriet.



Ledig stilling Sagsbehandlere søges til Miljøstyrelsens Virksomhedsenhed i Aarhus og Slagelse – Miljøministeriet og Sagsbehandlere søges til Miljøstyrelsens Virksomhedsenhed i Aarhus og Slagelse – Miljøministeriet Løn. Sagsbehandlere søges til Miljøstyrelsens Virksomhedsenhed i Aarhus og Slagelse – Miljøministeriet adresse.

close