X

Salgsassistent til 10-15 timer om ugen – Elgiganten

Vil du være en del af en sælgerfamilie, hvor arbejdsglæde og sammenhold er kernen i hverdagen?

Og vil du være med til at sikre, at Elgigantens kunder får en god oplevelse, når de skal købe en ny computer, tv, mobiltelefon eller andre lækre varer, der forsøder tilværelsen?

Som deltidssælger er der mulighed for at tilpasse din vagtplan i samarbejde med din leder, dog med henblik på, hvornår der er størst behov for bemanding i butikken. Hvis du eksempelvis studerer, tager vi naturligvis hensyn til det i din vagtplan.

Derfor er det lidt sjovere at være sælger i Elgiganten

  • Det gode sammenhold er i centrum: Vi mener, at det skal være sjovt at komme på arbejde – uanset hvem du er, og hvor du kommer fra. Hos os er sammenholdet i centrum, og alle kan tale med alle.
  • Vi har den bedste pris, så du kan fokusere på den gode service: Vores produkter er prismatchet med nettets billigste priser, så prisen er ikke afgørende for kundens beslutning – i stedet kan du fokusere på at give en ekstra god service.
  • Du får en god løn og endnu mere, når du gør det ekstra godt: Du får altid en god fast løn, men du får mere, når dit salgsarbejde har været ekstra godt. Vores dygtigste sælgere omsætter for mere end 10 mio. kr. om året, og det kan du også komme til.


Velkommen til Technology – her flyver tiden af sted

Du bliver en nøgleperson i vores Technology-afdeling, hvor du bliver sælger på tværs af de forskellige afdelinger: Radio/TV, Tele eller Data.

Vi er en social afdeling, hvor vi kan lide at have det sjovt, mens vi arbejder. Tiden flyver af sted, for du er med til at lancere nye produkter, kampagner og events hver uge.

Salgsarbejde med kunden i fokus

Egentligt er det ret simpelt. De gode resultater laver du, når du lytter til kunden. Helt overordnet handler det om at:

  • være glad og smilende og tage godt imod kunderne, når de kommer ind ad døren
  • sætte varer på plads og sikre, at butikken er klar og indbydende
  • arbejde på at blive en bedre sælger i tæt samarbejde med den salgsansvarlige
  • være en god kollega og hjælpe dine kolleger, når de har brug for hjælp.

Du er social, udadvendt og elsker en god konkurrence

Din personlighed er nøglen til at blive en god sælger, så du behøver ikke at være faglært – vi skal nok give dig al den salgstræning, du behøver. I stedet lægger vi vægt på, at du:

  • er udadvendt, social og kan lide at være en del af et team med et tæt sammenhold
  • arbejder hårdt for at nå dine mål og stille dig på sejrsskamlen til vores interne konkurrencer
  • er god til at bevare overblikket i travle perioder.

Vil du med på holdet?

Så send dit cv via ansøg knappen. Det er ikke et krav, at du skriver en ansøgning, men vi synes det kunne være interessant, hvis du har mod på at lave en lille video om dig selv.

Da vi afholder samtaler med kvalificerede kandidater løbende, vil vi gerne modtage din ansøgning allerede i dag. Vi forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringsforløbet inden ansøgningsfristens udløb, hvis vi har fundet den helt perfekte Gigant.

Du vil som oftest modtage en mail med ønsket om at du gennemfører en test inden en evt. personlig samtale.

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

Ansøge om Salgsassistent til 10-15 timer om ugen – Elgiganten.

Ledig stilling Salgsassistent til 10-15 timer om ugen – Elgiganten og Salgsassistent til 10-15 timer om ugen – Elgiganten Løn. Salgsassistent til 10-15 timer om ugen – Elgiganten adresse.

Categories: Ledig stilling
X

Headline

Privacy Settings