Salgskonsulent søges til YouSee butik i Fields – TDC

Stærk kunderådgiver og teamspiller søges til YouSee i Fields.
Jeg udretter MAGI! Jeg skaber FORANDRINGER! Jeg gør andre GODE! Dette tror vi på er opskriften på at skabe en
gennemført effektiv
og
seriøst cool arbejdsplads
med suverænt kundefokus. Kan du nikke til dette? Så er vi måske det perfekte match?

Magi hver dag!
Hverdagen i butik er helt speciel, ja faktisk vil du aldrig opleve to dage, der er ens. Som salgsrådgiver i YouSee er du netop vores ansigt udadtil, hvor du vil møde kunderne i øjenhøjde.
Her er det vigtigt du leverer topklasse rådgivning, oplevelse samt salg af de bedste YouSee-løsninger til vores kunder, og du vil også kunne komme på specielle events udenfor butikken.

Et springbræt til din karriere
Hos YouSee giver vi dig mulighed for at starte en karriere i

Danmarks største televirksomhed, der kan tage dig langt – det eneste der sætter grænserne, er dine ambitioner og din indsats.

Du skal kunne trives med at udfordre status quo og lytte til forskellige holdninger, og hvis du ser en mulighed for at gøre tingene bedre, skal du gribe den! Du skal som en del af Nuuday vægte teamets succes højere end din egen. Vi samarbejder og hjælper hinanden, når det virkelig gælder!

”Jeg har lært helt vildt meget, som jeg kan bruge i min fremtid. Jeg er blevet meget bedre til at kommunikere og skabe en dialog, der ender med et salg. Og der er masser af talentudvikling, lederudviklingsuddannelser og efteruddannelse.

Så hvis du har lyst, kan det her blive et springbræt til meget mere,”
forklarer Laura, ansat i YouSee.

Et stærkt sammenhold med gejst

Hos YouSee bliver du en del af en butikskæde, hvor god stemning og socialt sammenhold gør jobbet til mere end et arbejde. Hver 3. måned holder vi sociale arrangementer. Vi har blandt andet været ude at skyde paintball, været i escape rooms og på byture.

”Der er gang i den, og dagen flyver afsted, når du taler med så mange forskellige mennesker. Jeg elsker den tætte kontakt med så mange kunder. Det er bare superfedt. Og her bliver den lille sejr fejret med highfives.”
Laura, ansat i YouSee.

Klædt på til succes

Vi sørger for salgstræning og en
personlig udviklings- og karriereplan.
Du bliver klog på salgsteori og kundetyper, så du er klar til at skabe resultater og bidrage til vi alle sammen bliver endnu bedre, end vi var i går.
Jobbet giver dig gode lønforhold og muligheden for at skabe din egen succes.
Er det dig, vi leder efter?
  • Du behøver INGEN erfaring, for den giver vi dig!
  • Højt energi niveau og gå-på mod.
  • Glad for at tale passioneret om løsninger til kunden.
  • Du er god til at lytte og har en oprigtig nysgerrighed på fremmede mennesker.
  • Du er god til at argumentere for din sag, samtidig med at du lytter til kundens behov.
  • Du er mødestabil.
  • Du har lyst til at indgå i vores vinderkultur
    .
Vil du med på holdet?

Har du viljen til at lære? Er du klar på at udfordre dig selv? Forventer du at blive den bedste indenfor kundetilfredshed, rådgivning og forretningsforståelse?
Er du bedst, når du er del af at stærkt sammenhold? Ansøg nu, og tag ansvar for din egen udvikling og start din karriere hos YouSee.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mehmet Ekiz på 61616464 eller på [email protected].

Fast fuldtidsansættelse/deltidsansættelse

Du bliver fastansat og arbejder 37 timer per uge. Du får en fast attraktiv månedsløn og en provisionsordning.
Vi indkalder løbende til samtaler.

Opstart: 01.11.2021

Kontaktperson: Mehmet Ekiz, mail: [email protected]

Arbejdssted: Fields, Arne Jacobsens Allé 12, 2300 København.

Nuuday – We make sense with technology
Nuuday er en familie af syv stærke og velkendte brands, der arbejder for det fælles mål at få teknologien til at give mening i vores liv. Vores familie består af YouSee, Telmore, Blockbuster, Hiper, TDC Erhverv, NetDesign, YouTV, eesy og Relatel. Vi arbejder for at forbedre menneskers og organisationers liv med innovative løsninger inden for TV, bredbånd, netværk og telefoni og underholdning. Og vi gør det sammen. På tværs af teams, 33 nationaliteter og mere end 4000 fantastiske kollegaer. Som Danmarks førende digitale service udbyder, stræber vi hver dag efter at bruge teknologien til at skabe en mere meningsfuld fremtid for vores kunder og samfundet som helhed.
Derfor er vi også altid på udkig efter markedets stærkeste udviklere, de skarpeste kommercielle folk og de bedste kreative specialister, der tør udfordre og skille sig ud.
Nuuday er dedikerede til at fremme en inkluderende kultur, som værdsætter diversitet, og vi er stolte af, at give lige muligheder til alle. Alle kvalificerede kandidater vil blive vurderet uafhængigt at etnicitet, religion, køn, kønsidentitet, handicap, seksuel orientering og alle de andre karakteristika, som gør os forskellige.

Ansøge om Salgskonsulent søges til YouSee butik i Fields – TDC.



Ledig stilling Salgskonsulent søges til YouSee butik i Fields – TDC og Salgskonsulent søges til YouSee butik i Fields – TDC Løn. Salgskonsulent søges til YouSee butik i Fields – TDC adresse.

close