Vil du skabe stjerne-stunder for borgere med demens?
Vil du have en hverdag med masser af frihed og fleksibilitet?
Og er du klar på at sætte beboernes behov i fokus?
Lyder det som dig?
Så er dig, vi leder efter.
Vi er et team af veluddannede og engagerede medarbejdere i Højstruphave, der yder sygepleje, personlig pleje og praktisk bistand til vores 36 beboere.
I vores hus er beboerne fordelt i 3 små bo-enheder med 12 beboere i hver.
En del af vores borgere har en demens-diagnose, og det har vi gode fysiske rammer til at understøtte.
Vi har leve-bo miljø, hvor køkkenet er integreret i fællesarealet, så beboerne kan opleve sanseindtryk fra køkkenet og være en del af madlavningen.
Vi har også et udeareal med blomster og planter, hvor der er indrettet flere afgrænsede hygge-områder, så små grupper af beboere kan sidde sammen og blive stimuleret og aktiveret uden at blive overvældet.
Om dig og jobbet
Din rolle er vigtig, da du sammen med dine kollegaer vil have ansvaret for at skabe en dagligdag med nærvær, omsorg og masser af stjerne-stunder for alle vores beboere.
Vores vigtigste opgave er at være der for borgeren.
Derfor har vi ernæringsassistent, rengøringsassistent og vaskeservice på hver af de 3 etager, så du sammen med dine kollegaer kan bruge alt din tid på at yde omsorg og pleje til beboerne.
Din opgaver vil være at:
- inddrage beboerne i aftenrutinerne, og skabe en meningsfuld hverdag for beboerne
- hjælpe og guide den enkelte beboer ud fra en rehabiliterende tilgang
- strukturere døgnet i samråd med beboeren og beboerens familie
- arbejde med høj faglig kvalitet i opgaveløsningen
Vi har nogle exceptionelle muligheder i Vallensbæk; her taler vi ikke bare, om hvad der kunne være fedt, her gør vi det.
Beboernes behov kommer først.
Derfor er det vigtigt, at du brænder for at hjælpe beboerne, og at du er tålmodig og løsningsorienteret, så du kan hjælpe med at gøre beboernes ønsker og håb til virkelighed.
Om ønsket er en strandtur eller et bad kl. 21 om aftenen, gør vi en indsats for at opfylde det.
Hos os er der også plads til dig, der er nyuddannet SSA.
Her kan du bevæge dig fra novice til ekspert i trygge rammer, hvor uddannede kolleger hjælper dig godt på vej. Vi sikrer et godt introduktionsforløb, så du bliver godt klædt på til
opgaverne.
Du må gerne have gode IT-kompetencer, da vi dagligt bruger mail, teams og dokumenterer i CURA.
Du får hos os en nærværende ledelse, der går forrest med vores værdier og medarbejdergrundlag og sørger for, at de føres ud i livet sammen med medarbejderne.
Så det er vigtigt, at du kan se dig selv og vil bidrage til de kerneværdier:
Jeg er kompetent, og stiller min faglighed til rådighed. Jeg går på opdagelse og vil relationer. Jeg er loyal og tager ansvar. Jeg passer på arbejdsmiljøet og bidrager til løsninger.
Hvad vi kan tilbyde
Du vil hos os kunne erhverve dig kompetencer inden for stort set alle medicinske specialer.
Vi arbejder bl.a. med fokus på den sygeplejefaglige dokumentation og med patientsikkerhed.
Alle medarbejdere vil i 2021 få et kompetenceløft, da hele organisationen skal gennemgå et uddannelsesforløb i forhold til personcentreret omsorg.
Et forløb som vi alle er meget begejstret for – skal du med på rejsen?
Stillingen er 32 til 37 timer ugentligt. Weekendvagt hver 3.uge. Der må påregnes 3 aftenvagter på et 12 ugers rul.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst og individuel lønforhandling.
Stillingen er til besættelse 01-12-2021 eller snarest muligt.
Kontakt
Du kan få flere oplysninger om stillingen ved henvendelse til teamleder Mette Langæble på tlf. 23845670 eller teamleder Rikke Marcher på tlf. 20358645.
Ansøgning fremsendes senest den 21-10-2021 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 27.10.2021
Vi glæder os til at modtage en motiveret ansøgning.
Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på “søg stillingen” eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.
Kontakt os:
Ansøge om Social- og sundhedsassistent søges – Vallensbæk Kommune.
Ledig stilling Social- og sundhedsassistent søges – Vallensbæk Kommune og Social- og sundhedsassistent søges – Vallensbæk Kommune Løn. Social- og sundhedsassistent søges – Vallensbæk Kommune adresse.