To lærere søges til Marstal Skole – Ærø kommune

Drømmer du om liv og job på skønne Ærø? Så er dette måske lige dig.

I Ærø Kommune er det netop blevet besluttet, at der i 2022 og fremover skal afsættes mere tid til forberedelse af undervisningen, til gavn for øens folkeskoleelever.

Det er vi rigtig glade for, og derfor søger vi pr. 1. januar 2022 to nye kollegaer.

Som ny lærer på Marstal Skole vil du i første omgang, frem mod sommerferien, blive en del af et lille team med et særligt fokus på forskellige indsatser for vores elever.

Herunder ”turboforløb”, læseløft, inklusionsløft, fokus på mere praktisk undervisning, samt enkelte almene undervisningslektioner.

Fra august 2022 vil du indgå i fagfordelingen som resten af lærerteamet.

Vi søger lærere med forskellige kompetencer, og særligt vil linjefag i dansk (særligt indskoling), matematik, håndværk og design og musik være en fordel.

Har du andre linjefag, skal du dog ikke afholde dig fra at søge, da flere fagkombinationer kan være i spil.

Marstal Skole er hele Ærøs folkeskole.

Vi er på skolen fokuserede på, at vores elever får en god skolegang hvor læring og trivsel er i højsædet. Ikke mindst at de får et godt afsæt til videre læring, når de er gamle nok til at starte på en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse.

Eleverne fra vores skole klarer sig godt både fagligt og socialt, og vi arbejder målrettet med fortsat at udvikle elevtrivslen og skabe et endnu bedre læringsmiljø for øens børn.

Vi forventer at du er fagligt dygtig. Og ligeledes at du brænder for, og gerne har erfaring med, at skabe inkluderende miljøer hvor alle elever trives og lærer.

Marstal Skole er inde i en spændende udvikling, hvor nøgleordene er udvikling af vores teamsamarbejde og af skolens to afdelinger, og ikke mindst arbejdet med implementering af helt nye værdier.

Som ansat på Marstal Skole indgår du i et stærkt fællesskab af dygtige og engagerede lærere og pædagoger som kender og kerer sig om Ærøs børn.

Som medarbejder på Marstal Skole er det desuden kendetegnende for dig, at:

  • Du ser værdien i at leve og arbejde på en ø, hvor ”alle kender alle”
  • Du har ambitioner på alle børns vegne og ser styrken i elevernes mangfoldighed
  • Du er forsøgs- og udviklingsorienteret og god til at samarbejde med kolleger og forældre
  • Du ser humor og nysgerrighed som et aktiv

Om Ærø:

Ærø er en smuk, grøn og maritim ø, beliggende i det sydfynske øhav, med hyppige færgeforbindelser til Svendborg, Faaborg, Langeland og Als. Øen har et aktivt erhvervsliv, og et stort udbud af aktiviteter, fritids- og foreningsliv.
Ærø Kommunes bosætningsteam står klar til at hjælpe dig med de spørgsmål der dukker op, når man overvejer ø-livet.

Alt hvad man behøver for at skabe sig ”det gode liv” findes på Ærø – uanset om du er ung eller gammel. Læs mere på www.flyttilærø.dk

Praktisk:

Ansøgningsfristen er d. 18. november kl. 09:00.
Samtaler forventes at blive afholdt den efterfølgende uge. Bliver du udvalgt til samtale får du besked d. 21.november.

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Der indhentes straffe- og børneattest på dem, der ønskes ansat i stillingerne, og det er en forudsætning for ansættelsen, at børneattesten og straffeattesten er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurderingen foretages af formanden for indstillingsudvalget

Du kan læse mere om Marstal Skole på https://marstalskole.aula.dk/ Samt i vores i vores funktionsprofil for lærere på Marstal Skole.

Du er velkommen til at kontakte skoleleder Karsten Solberg på tlf.: 21316149 eller mail [email protected]

Ansøge om To lærere søges til Marstal Skole – Ærø kommune.



Ledig stilling To lærere søges til Marstal Skole – Ærø kommune og To lærere søges til Marstal Skole – Ærø kommune Løn. To lærere søges til Marstal Skole – Ærø kommune adresse.

close