Næstkommanderende ved Flyvevåbnets Officersskole (Genopslag) – Forsvaret

Skal du være med til at udvælge, uddanne og ikke mindst danne kommende officerer til Flyvevåbnet på Danmarks mest attraktive lederuddannelse.

Om os

Flyvevåbnets Officersskole har det samlede uddannelsesansvar for officersuddannelse i Flyvevåbnet og for grund- og videreuddannelse af befalingsmænd til Flyvevåbnet. Skolen bidrager også til at rekruttere og udvælge kommende officerer.

Vi stræber efter at være en dynamisk og innovativ uddannelsesinstitution, der udbyder Danmarks mest attraktive militære lederuddannelse, og det gør vi i et åbent, ansvarsfuldt og udviklende arbejdsmiljø, hvor arbejdsglæde har største prioritet.

Om stillingen
Som næstkommanderende for Flyvevåbnets Officersskole er du stedfortræder for skolechefen og du har til daglig ansvaret for drift og udvikling af stabens arbejde. Næstkommanderende er direkte leder for tre sektioner: Uddannelsessektionen, Planlægnings- og koordinationssektion og Flyvevåbnets Sergentskole (FSGS). FSGS er geografisk placeret i Karup.

Opgaveporteføljen er bred og omfatter bl.a.:

  • Ledelse og holdningsdannelse af kadetter og elever
  • Ansvar for skolens planlægning, herunder budget
  • Rekruttering og udvælgelse til officersuddannelsen
  • Ad hoc deltagelse i forskellige arbejdsgrupper og udvalg på skolens vegne
  • Internt samarbejde med staben i uddannelsesrelaterede sager
  • Koordination med Flyverkommandoen vedr. bl.a. produktionsmål, uddannelse, udvælgelse
close